Tilbage til Alle begivenheder

Klippekursus med håndsaks


Klippekursus med håndsaks – Hyrdeskolen

Dato: 16.–17. juni. Kl 10-16 begge dage.
Sted: Klejnstrup Hede ( https://maps.app.goo.gl/FH6LeaXc8S82qGW99 )
Pris: 800 kr.

Vil du lære at klippe dine egne får eller geder med håndsaks?
Dette 2-dages kursus er for dig, der allerede har erfaring med at håndtere dyr og gerne vil opbygge praktiske færdigheder i klipning.

Kurset er praksisnært og foregår i rolige rammer med fokus på både dyrevelfærd og teknik. Kurset henvender sig til dig, der har en mindre besætning af får eller geder. Det er en forudsætning for at deltage i kurset, at man kan håndtere dyr og sætte dem ned på numsen.


Første dag handler om at få et godt fundament for klipningen:

  • Genopfriskning af håndtering af får og geder ved Fårehyrde Berit Kiilerich

  • At sætte dyret korrekt og roligt ned

  • Gennemgang af dyrets krop, uld og hvad man skal være opmærksom på

  • Klargøring til klipning. Vi laver service på saksene, herunder slibning af egen saks.

Anden dag arbejder vi praktisk med klipning:

  • Introduktion til klippeteknik ved fåreklipper Kenneth Storm Klausen

  • Gennemgang af arbejdsstillinger og sikkerhed

  • Praktisk klipning med håndsaks

  • Deltagerne arbejder sammen to og to

Alt arbejde foregår med håndsaks, så du får en grundig forståelse for teknikken og arbejdet i et roligt tempo.

Praktisk

  • Kurset foregår udendørs.

  • Ved regnvejr er vi nødt til at aflyse kurset, da fårene skal være tørre for at vi kan klippe dem.

  • Du skal selv medbringe en håndsaks. Hvis du har en, du er i tvivl om er god nok, så tag den med, så får vi kigget på den.
    Vi anbefaler denne model: https://agromix.dk/butik/jakoti/

  • Tag selv madpakke med

Tilmelding
Det koster 800kr at deltage i kurset.

Pris og støtte
Det koster 800kr at deltage i kurset.

Workshoppen gennemføres som en del af Projekt Hyrdeskolen, der er støttet af Landdistriktspuljen og LAG midler. Støtten gør det muligt at tilbyde et højt fagligt niveau og spændende undervisere.

Tilmelding og kontakt
Tilmelding hurtigst muligt - få pladser tilbage
Kontakt: Ellen Kiilerich på mail: ellen-kiilerich@hotmail.com eller 53291754

Forrige
Forrige
3. juni

Fordybelse på Heden

Næste
Næste
24. juni

Fordybelse på Heden