Lystbækgård inviterer til påskeåbent med rigtig god stemning og atmosfære.
Der vil være dygtige udstillere med forskellige håndlavede produkter.
Udvalget strækker sig fra traditionshåndværk som pileflet, trædrejning, dogmestrik og meget mere….
Derudover er der dygtige fødevareproducenter, hvor der kan købes bl.a. marmelade, honning, og grøntsager.
Det vil være mulighed for selv at prøve de forskellige traditionshåndværk, som trædrejning, snitte, spinde med håndten. Derudover vil vi tænde op i bålet, så der kan bages pandekager.
Alle aktiviteter er tilegnet hele familien.
I caféen er det muligt at købe frokost, kage og kaffe samt gårdens kødprodukter.
Besøgende kan hilse på gårdens dyr
Markedet starter kl 10 og slutter kl 16
Entré 50kr og børn under 12 år gratis
Derudover byder dagen også på et kunstnerisk program:
11:00 HL-kurator Aziza Harmel introducerer kunstneren Rahima Gambo og værkinstallationerne af Tatsuniya Artist Collective (Nigeria): Sukursukur – en serie ophængte raffiahængekøjer, der tilsammen danner en skulpturel installation, samt Market Remains – et seks meter langt broderet tekstil, der skildrer branden på Monday Market i 2023, som fordrev tusindvis af handlende.
11:30 Marianne Noer inviterer publikum til at deltage i et kollektivt valkningsritual. Sammen bearbejdes et 2 × 2 meter stort uldtekstil vævet af uld fra Lystbækgaard gennem en førindustriel metode til at rense og blødgøre uld gennem kollektive rytmiske bevægelser og folkesang.
12:00 Lamme-couscous serveres til markedsbesøgende af tunesiske kok Elyes Lariani.
14:15 Artist talk ved Ellen Martine Heuser med introduktion til værket Memorial That Unveils Its Being in the Heathland (ANTHEA, 2023), som reflekterer over gensidighed mellem mennesker og den danske hede.
15:30 Lise Hovesen leder en barfodsvandring gennem nationalparken til Det Gule Hus, efterfulgt af et fælles fodbad-ritual PEDILAVIUM med rå fåreuld og opvarmet vand.
16:45 Ellen Martine Heuser udfører Audio-Monument No. 7 – et lydritual med en håndlavet bronzeklokke og demonstrerer den oldnordiske hyrderåbssteknik ’kulning’ i det åbne landskab.
17:00 – Fælles langbords-lammemåltid
Den tunesiske kok Elyes Lariani ærer og serverer hele fåret, inklusiv retterne merguez, osban og lammefond.
18:15 Marie Kølbæk Iversen fremfører sange fra sit værk Donnimaar, der er rodfæstet i Vestjyllands hedelandskab, hentet fra Evald Tang Kristensens etnografiske samlinger. Iversens sang akkompagneres af guitarist Niels Bjerg og trompetist Jimmy Nyborg.
___________________________________________________________
Fælles langbords-lammemiddag
Alle er velkomne! Pris: 50 kr — tilmelding nødvendig (begrænsede pladser)
Tilmelding og betaling via MobilePay: 53 29 17 54