Velkommen til Lystbækgaard

Hyrdestaven - fårehyrdens arbejdsredskab

Fårehyrden Berit Kiilerich

Artiklen om Berit Kiilerich er skrevet af medlem af Lystbækforeningen

Lau Giversen den 22.2.2005.

 

På den vestjyske hede, fem kilometer fra Ulfborg mod Torsted finder man Lystbækgaard i udkanten af Kronheden. Gården ejes af Danmarks eneste kvindelige, uddannede fårehyrde, Berit Kiilerich, der har omdannet Lystbækgaard til et besøgscenter for uld, får og gamle hedehåndværk.

Berit er uddannet i England som professionel, fårehyrde og var tidligere ansat som hyrde på Ulborg Statsskovdistrikt, hvor man benyttede får i stedet for maskiner til naturpleje af de store hedearealer.

Fårene holder uønsket træ- og buskvækst nede. Især når det gælder træer som bævreasp, pil, birk og porse, men også selvsåede træer som fyr, gyvel og røn. Om vinteren lever fårene mest på lyng.

På Ulborg Statsskovdistrikt havde Berit Kiilerich ansvaret for distriktets får, og for alle de arbejdsopgaver, der er inden for fårearbejdet: fodring, fåreklipning, læmning, kloveftersyn, afgræsning, fåreflytninger, hegnstilsyn, planlægning af vinterfoder, vand, mineraler, lammesortering, avlsarbejde, udvælgelse og registrering, hyrdehunde, fremvisning af får og hunde for publikum og besøgende gæster, samt også i perioder at praktisere løsgræsning - altså at gå med den græssende flok over hede og overdrev, hvor fårene kontrolleres af en til to hunde og sættes på sikker fold om natten.

Efter at have røgtet denne omfattende opgave i 15 år faldt hun for sparekniven. Fyret!

Al hidtil gjort erfaring og et stor avlsarbejdes resultater stod hermed i fare for at gå tabt.

But never give up!

Med erfaringerne fra England, Skotland, og New Zealand - og sidst fra den vestjyske hede - var beslutningen om at købe Lystbækgaard og omdanne den til et besøgscenter snart taget.

Og i dag er målet, der blev sat: et center for lokalhistorien om egnen og gården, bevarelse af gamle traditioner med fårehold, hvor gamle uldteknikker blev holdt i live, med uld- og håndværksudstillinger og information om uld, om kartning, kæmning, spinding, vævning for længst nået.

I dag kan Berit se tilbage på år med hektisk travlhed. På hundrede af hyrdningsopvisninger. På hundredvis af værksteder og workshops og på tusindvis af besøgende. Og på trods af mangel på kommunal og amtslig støtte og trods orkanskader med afblæste tage, arbejder Berit videre på Lystbækgaard med nye initiativer og et omfattende program af opvisninger, kurser og værksteder.

Fårehyrden

og naturmennesket Berit Kiilerich var i FamilieKanalen i august 2013. Et hyggeligt og spændende interview.

Se samtalen med Berit her

Klippet varer 13:38 minutter.

Her kan du se et andet klip med Berit Killerich. Sheep herding in Denmark

Det er fra april 2013, er på dansk med engelske undertekster.

Klippet varer 6:42 minutter.

Berit Kiilerich var i TV Midt-Vest den 4. maj 2010

Se udsendelsen om Berit her

Klippet varer 9:24 minutter

Åbningstid:

Gårdbutik og Café åben:

alle torsdage kl. 14.00 - 17.00

samt efter aftale.

Tlf: 21 23 29 84

97 49 13 85 (aften)

Adresse:

Berit Kiilerich

Lystbækgaard

Lystbækvej 1

6990 Ulfborg

Kontaktoplysninger og kort

Lystbækforeningen:

Formand Signe Marie Olesen

Vedr. arrangementer, tilmelding samt medlemsskab af Lystbækforeningen:

Tlf.: 61 71 68 26

Hjemmesiden er designet af flottehjemmesider.dk