|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
|
|
Fåre- og Lammekød fra Lystbækgaards egen fåreflok Lystbækgaard drives med naturnært landbrug og fårehold af Nordens Oprindelige fåreracer.
Helt tilbage i fortiden var fåret menneskets første husdyr. Dyrene gav os alt, hvad vi behøvede; kød, uld, skind, horn, knogler og tælle til lys. I Norden er der stadig stærke traditioner for fåredrift - tænk bare på Færøerne = fåreøerne.
I dag er der i DK kun få oprindelige fåreracer tilbage.
Dyrene på Lystbækgaard er den gamle stamme. Racerne er Spælsau, som kommer fra Norge, Gutefåret fra Gotland i Sverige og Luneburgerfåret fra Luneburger Heide i Tyskland - også kaldet Jysk hedefår.
Fårene går ude hele året. Det kan lade sig gøre, fordi dyrene har både lange grove dækhår og tæt blød underuld. Dækhårene virker som regnfrakke, dvs. når det regner, bliver dyrene kun våde udvendig.
Afgræsning Fårene finder stort set føden selv - også om vinteren. Dyrene græsser naturarealer forår og sommer. I sensommeren laver fårene afgræsning af frøgræsmarker for lokale landmænd. Afgræsning er bedst for miljøet og marken. Med fåreflokken følger også flere fugle.
Lammene fødes ude i april, maj, når det begynder at være lunt i vejret. Lammene vokser op i et frit udeliv med langsom naturlig tilvækst. Dyrene slagtes, når de er et til to år gamle og betegnes som fjorlam. Altså lam fra i fjor. Og så har de græsset langs Nissum Fjord og Limfjorden nærmere lokalitet Gjellerodde tilhørende Lemvig Kommune.
På Gjellerodde kan dyrene opleves græsse hybenrose hele sommeren. Afgræsningen startede år 2005 og er et samarbejde med Lemvig Kommune, Fårehyrde Berit Kiilerich og Hyrde Tove Thomsen og lokale brugere af de 100 ha. rekreative område. De traditionelle fåreracer i dette kulturlandskab er små og lette og med kort naturlig hale.
Kødet Ny forskning har vist at visse ældre racer har en anden fedt fordeling end moderne forædlede racer. Den magre strandengs vegetation sætter kraft og smag til kødet. Kødet fra Nordiske Oprindelige Får er mørkt fedtfattigt og aromatisk.
Dyrene går meget og er udpræget flokdyr, som er ret sky og holder afstand fra mennesker. Det magre velsmagende og næsten økologisk producerede kød er i de senere år begyndt at vinde plads i det Nordiske Køkken.
Tekst skrevet af fårehyrde Berit Kiilerich maj 2010 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
|
|
Opdateret 01. september 2010
|
|
||||
|
|
|
|
||||
