|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
|
|
Fårene
|
|
|
|
|
Fårene på Lystbækgaard
Fårene på Lystbækgaard er Lüneburgerfår og får af racen Spælsau. Begge racer tilhører gruppen af Nordisk Landrace, som kendetegnes ved den dobbelte uld og naturlig kort hale. Den dobbelte uld gør dyrene yderst velegnede til ekstensiv drift og pleje af naturarealer, som ingen andre dyr kan udnytte.
Racerne er det nærmeste, vi kommer på de oprindelige fåreracer, som har levet på den Jyske hede siden oldtiden. Der er ca. 450 moderfår på Lystbækgaard i dag. De bruges til naturpleje.
|
||||||
|
(Graue, Gehörnte Heidsnucke)
Lüneburger blev i 1935 genimporteret til Danmark, Ålborg Zoologiske have. Dyrene trivedes dårligt i fangenskab, men blev langsomt spredt via Vikinge-voldstedet Lindholm Høje ved Nr. Sundby og videre ud til små bestande over hele Danmark.
Dyrene kommer fra de store nordtyske hedeområder, Lüneburger Heide. I dag er Lüneburgerfåret et nationalt vartegn for heden og området. Fåreflokke med vandrende fårehyrde er et almindeligt syn på heden. Afstamningen menes at kunne føres tilbage til Muflon. Racen beskrives som lille moderdyr, med grå pels med fin underuld og mørkere dækhår med medullerede hår (dødhår, kemp). Sort uldfri med en lille grå pandelok i hovedet. Ulden fældes ofte naturligt i juni. Lammene fødes sorte og ofte kun et lam. Af gemyt er racen frygtsom og vågen og kan virke sky. Begge køn har horn. Lüneburgerfårene bliver på Lystbækgaard kaldt Jyske hedefår. Fårene er redskabsudviklet i ekstensiv drift udendørs hele året. Dyrene er særdeles gode til selv at finde føden, men kræver om vinteren meget store naturarealer at gå på. Vinterfoder bliver derfor brugt i tilfælde af sne og i tidlig forår, hvor dyrene læmmer. Racen er sjælden og der findes i dag under 1000 moderdyr i Danmark. Racen kan også stadig ses på Lindholm høje, naturarealer under Storstrøms amt, Ribe Vikingecenter og Klosterheden statsskov.
|
|
|||||
|
(gammelnorsk sau/farvet Spælsau) Spælsau kommer fra Norge hvor racen er registreret med 700 moderfår. Dyrene menes at være af samme type, som siden vikingetiden har levet i Skandinavien og de Nordatlantiske øer. Dyrene er korthalede, letstillede og uden uld på ben og hoved. Dog har de en karakteristisk letkrøllet pandelok. Dyrene findes både med og uden horn. De har gode moderegenskaber og lette læmninger. Føder ofte to lam. Fårene har fast brunst tid i november - december, hvilket giver lam i april. De har stor rummelig vom, bevæger sig langt efter føden og har meget udpræget flokinstinkt. Ved god adgang til føde leverer racen en god tilvækst og lammene færdiggøres bedst på græs. Ulden er altid tydelig delt i en blød underuld og lange glansfulde dækhår. Alle farver forekommer - også brogede dyr. Ofte har underuld og dækhår forskellig farve. Ulden filter let og en flot helårs uld kræver klipning på det rette tidspunkt. Ulden er meget værdsat blandt uldhåndværkere, det være både til billedvævning, vævning af sejl til vikingebåde, spinding af kamgarn, blød underuldsgarn, filtning mm.
|
|
|||||
 |
||||||
|
Spælsaufår er velegnet til naturpleje og går aggressivt til træ- og buskvækster hele året. Men for at holde huldet må dyrene have adgang til store arealer med nok vinterføde. De fleste af Spælsaufårene på Lystbæk vinterklippes og kommer derfor på et kortere staldophold, hvor de så læmmer og herefter lukkes fra stald ud på nye græsgange i foråret. Helårsulden i mange naturfarver er efterspurgt hos uldhåndværkere.
|
||||||
|
|
|
|||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||||
|
|
Opdateret 23. juli 2010
|
|
||||
|
|
|
|
||||
